Nyheder‎ > ‎

Varsel om stenarbejde i Lundegårdshaven

indsendt 26. apr. 2015 12.53 af Niels Pauli Hansen
Som nævnt i vores referat fra sidste afholdte generalforsamling, vil grundejerforeningen inden for det kommende år renovere de to parkeringsområder i Lundegårdshaven. Grus-funderingen vil blive fornyet og græsarmeringssten vil bliver erstattet af Coloc betonsten. 

Vi har nu aftalt en tidsplan med vores brolægger og renoveringen finder allerede sted i uge 21 fra den 18/5. Arbejdet vil strække sig over 1-1½ uge. Arbejdet består i første omgang af optagning og bortkøring af de gamle fliser, opgravning og bortkøring af gammelt grusmateriale og endelig udlægning og stampning af nyt grusunderlag og sluttelig nedlægning af Coloc sten.

Brolæggeren vil tage maksimalt hensyn til jer der bor i området og den daglige trafik. Der kan forekomme midlertidige ophobninger af sten og grus på arealer op til de to parkeringsområder.

For at brolæggeren kan komme til områderne den 18/5, skal de selvfølgelig være ryddede. Det anbefales derfor, at de grundejere der benytter pladserne, fjerner deres køretøj(er) senest onsdag den 13/5. Brolæggeren vil yderligere, for at "lukke områderne", sætte markeringsbånd op i slutningen af uge 20.