Nyheder‎ > ‎

Forsøg med pullert

indsendt 9. sep. 2014 09.23 af Niels Pauli Hansen
Som tidligere annonceret vil bestyrelsen i de kommende år arbejde på tiltag, der gerne skulle minimere nedkørsel/ødelæggelse af vejhjørner og derved sikre en god vedligeholdelses standard af vores rabatter.

For at igangsætte processen og teste en mulig løsning, har bestyrelsen taget aktion og købt to gummipulleter som bestyrelsens medlemmer, i lørdags d. 6. september, har monteret ved brostensopkørslen til Tinggårdshegnet 24 til 42 (se nedenstående billede).

Pullerten består af en ca. een meter høj nedstøbt fleksibel "gummipind" med refleks, der ved svag påkørsel blot bøjer af. Ved kraftig påkørsel knækker en bolt (springbolt) og pullerten vælter,- dog uden at ødelægge betonfunderingen. Pullerten kan herefter rejses op igen og befæstes ved blot isætte en ny springbolt. Det valgte design er det mest brugte herhjemme og du kan sikkert "støde" på den viste pullert i de fleste af vores større byer (inkl. Roskilde). Går forsøget godt, og den falder i grundejernes smag, vil den nævnte type indgå i vores plan der fremlægges på generalforsamlingen.